En af Danmarks bedste surf skoler

Læs hele blogindlægget og Surfmores samlede guide over Danmarks bedste surfskoler lige her 

surfmore.dk danmarks bedste surfskoler

Samsø Kommune støtter børnefamilier til GRATIS SUP i sommerferien

SamSurf har fået bevilliget en sum penge til at afholde 4 gratis introkurser i Stand Up Paddle (SUP) for Samsøs familier fordelt ud på juni-september.

Dagen har til formål at
skabe rammen for, at forældre/bedsteforældre og børn kan tilbringe kvalitetstid sammen og skabe nye minder på deres hjemø.

Jeg vil som instruktør undervise med en legende tilgang, så både børn og voksne får en sjov og tryg oplevelse på vandet.

Børn og voksne får på denne dag en gratis mulighed for at dyrke en sport, der aktiverer hele kroppen ude i den friske luft.

Her er tale om en sjov sport helt tæt på naturen. En sport de måske grundet økonomi eller andet bliver holdt tilbage af.

SamSurf modtager Feriepartners Oplevelsespulje

” Stort tillykke til Emma fra SamSurf, der velfortjent modtager 10.000 kr. til vandsportsaktiviteter hele sommeren ved Ballen strand. 🏄‍♂️🌊🏄‍♀️
Pengene skal blandt andet bruges til oplevelser for alle med projektet “Sjov med SUP”. Det involverer også en stjerneformet platform, der forankraes i vandet, hvor op til 8 deltagere på SUP-boards kan tilkoble sig. I midten kan Emma stå på platformen og undervise ⭐️
Hos Feriepartner glæder vi os til selv at prøve, og vi håber, at både lokale på øen og sommerhusgæster vil få glæde af den sjove aktivitet 🤩 🏆🙌🍀 “
 
Fra Feriepartners offentliggørelse af modtager af Oplevelsespuljen 2023 på Facebook.
 
Feriepartner Samsø check til Samsø oplevelsespulje

SamSurf modtager tilskud

SamSurf har været så heldige at modtage økonomisk støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og dermed bliver drømmen om at starte en Stand Up Paddle udlejningsservice samt SUP skole på Samsø en realitet! 

SamSurf har til formål at gøre vandsporten Stand up Paddle (SUP) let tilgængelig for Samsøs lokalbefolkning og turister via udlejning af SUP udstyr og kurser der sætter fokus på teknik og sikkerhed til havs. Projektet bidrager med en ny og sjov ferieaktivitet og en sundhedsfremmende sportsgren med naturen helt tæt på som dyrkes alene i fællesskab med andre.

Resultatet er en turistattraktion som skærper folks opmærksomhed på brugen af Samsøs kyststrækning. Den kan og bør bruges til andet end solbadning og gåture og projektet vil formidle viden om vind og vejr og om sikkerhed til havs til gavn for øens mange tusinde besøgende men i høj grad også for øens lokale befolkning.

https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/rural-development